Sønderjysk kaffebord

posted in: Mad, Tips | 0

DSC_7557Sønderjysk kaffebord er blevet indtaget, og hold nu op man er mæt efter sådan en omgang. For det første, hvorfor søren hedder det kaffebord, når det er kagerne der er i fokus? Det forstår jeg ikke helt, men det passer mig ganske fint, da jeg er mere til kager end kaffe ( yes – I said it). Vi var til sønderjysk kaffebord på Gram Slot i går, og det var virkelig fint. Gram Slot ligger et hyggeligt sted, og der er en masse forskellige ting at udforske. En park, gårdbutik, slotskro, man kan komme på rundtur på slottet også en ghost-walk om aftenen, og lige omkring slottet kan man se et skelet for en kaskelothval, som er blevet fundet i en lergrav i nærheden. Nå, men vi tog ‘kun’ en gåtur op til skellettet, en gåtur i parken, et kig i gårdbutikken og sønderjysk kaffebord. Oprindeligt skulle vi vist have spist i et stort lokale, som ikke lå på slottet, men grundet en kommende koncert, skulle vi spise på selve Gram Slot. Stemningen var virkelig hyggelig, og lokalet vi spiste i var så fint. Der var ‘kun’ 110 der deltog i alt, en af de ansatte fortalte, at de henover sommeren næsten hver gang havde haft 250 deltagere – det er altså virkelig mange kager! Jeg har aldrig før prøvet sønderjysk kaffebord, ja man kan jo nærmest tale om, at min kaffebords mødom blev taget i går. Sønderjysk kaffebord, lad os være ærlige, sønderjysk kagebord består af 21 kager. 7 tørre, 7 bløde og 7 hårde kager, eller det gjorde dette i hvert fald. Jeg må ærligt indrømme, at jeg er amatør/nybegynder på hele det sønderjyske kagebords princip, så jeg ved ikke om det er fast, at der er 21 kager – i så fald er det altså en hel del kager der skal kokkeres. Der var virkelig alle mulige forskellige slags kager, og nogle var selvfølgelig også bedre end andre. Min bror og jeg var snu og delte kagerne også småkagerne, så vi kunne smage dem alle, og vi kom igennem. Det kan virkelig anbefales, hvis man skal på ferie i Sønderjylland at bruge en eftermiddag på et sønderjysk kagebord – det var en super hyggelig oplevelse. Efter det sønderjyske kagebord tog vi ud og bowle, og hvor ville jeg ønske, at jeg kunne skrive, at jeg bare tævede de andre, meeen så ville jeg lyve (bigtime).. Faktisk kom jeg næsten hver gang på sidste pladsen, bowling bliver bare aldrig mit kald, men det var super hyggeligt, og det var en god ide til en halv trist sommerdag.

DSC_7556DSC_7559 DSC_7560 DSC_7561 DSC_7562 DSC_7563Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *