Opskrift på sunde morgenboller

posted in: Opskrift | 4

img_3745

Morgenboller, frokostboller eller ja bare hjemmebagte boller. Bollerne er luftige, fyldt med kerner – og smager pragtfuldt med en god portion smør på. De her boller egner sig perfekt til et godt morgenmåltid, og de egner sig også perfekt som frokostboller med noget salat, spegepølse og lidt pesto. Ja, faktisk så er de bare gode !

I går havde jeg en så hyggelig dag sammen med søde Groedgrisen (Anna), hvor vi udviklede to opskrifter sammen og rigtig nørdede foodstyling. Det var simpelthen så hyggeligt, og Anna havde nogle rigtig gode fifs i ærmet til, hvordan man tager endnu pænere madbilleder – så dejligt ! Derudover er hun SÅ sød, og selvom hendes grød-verden er ny for mig, så skal jeg klart prøve kræfter med et par af hendes grød-opskrifter.

Anna og jeg lavede pre-opskrift på disse lækre morgenboller i går, men der skulle liige nogle finjusteringer til før opskriften kom helt i hus. Sådan er det nogle gange med madlavning, så bliver første gang altså bare en tester, fordi opskriften lige skal finpudses. Opskriften blev finpudset i morges, og jeg kan love jer for den er blevet god. De hér boller vil klart være et hit til morgen- eller frokostbordet.

Læs også: lækker chokolade- og karamelkage eller hjemmelavede kanelsnurrer.

sunde morgenboller

Opskriften

Antal boller 15-25 (afhængig af størrelse)
Samlet tilberedningstid: 1 time og 25 minutter (inkl. hævetid)

Ingredienser:

  • 25 g gær
  • 5 dl lunken mælk (cirka 35 grader)
  • 50 g solsikkekerner
  • 2 spsk hampefrø
  • 2 spsk græskarkerner
  • 3 spsk hørfrø
  • 120 g grahamsmel
  • 500 g hvedemel
  • evt. lidt kerner/frø til pynt (eller 1 æg til pensling)

Du kan eventuelt tilføje lidt tranebær eller revet gulerod.

Sådan bager du sunde morgenboller:

  1. Varm mælken ved svag varme til den er lunken. Den må ikke blive for varm, da gæren så ‘dør’.
  2. Bland kernerne i en stor skål
  3. Opløs gæren i den lunkne mælk og tilsæt blandingen til kernerne
  4. Hæld grahamsmelen op i skålen
  5. Tilsæt løbende hvedemel, så du hele tiden sørger for, at din dej ikke får for meget mel.
  6. Lad dejen hæve et lunt sted i cirka 60 min
  7. Tænd ovnen på 220-225 grader almindelig ovn
  8. Form bollerne (vi lavede dem små i 2. omgang), således at der kom 25 små boller, og sæt dem på en bageplade med bagepapir
  9. Pensel eventuelt bollerne med et sammenpisket æg eller drys lidt kerner/frø hen over dem.
  10. Bollerne bages i den varme ovn i cirka 12-15 min eller til de er gyldne
  11. Lad bollerne køle af på en bagerist (så bliver de ikke bløde i bunden)
  12. Spis bollerne – gerne med en god portion smør

Bollerne kan klart anbefales at serveres sammen med denne brombærmarmelade.
Hjemmebagte boller og hjemmelavet marmelade – se det er en sikker vinder ! 
Jeg er sikker på, at når først du har smagt de her boller, så ville du ønske, at du havde lavet flere – de er super gode, og de kan sagtens fryses ned.

img_3747

 Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

4 Responses

  1. Simone

    Uhh de ser lækre ud 🙂 Måske jeg skulle prøve opskriften engang. Jeg forfalder bare så tit til bare at klaske et eller andet sammen når jeg laver boller ^^”

    Simone
    Microcut.dk

    • Sara

      De er super lækre ! De har været min morgenmad de sidste par dage, og jeg er stadig tosset med dem !
      Haha, jeg kender alt for godt det med at klaske et eller andet sammen, men de kan virkelig anbefales. Skriv endelig, hvis du kaster dig ud i opskriften 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *