Nem cookie dough dessert

posted in: Opskrift | 0

Cookie dough kage med is

Vi smagte en fantastisk cookie dough dessert, da vi var i Sedona. Den blev serveret varm i en lille gryde med lækker is oven på. Siden vi er kommet hjem, har vi prøvet at efterligne netop den dessert. Nu har vi lavet det en del gange selv, og mener selv vi har ramt plet. Det smager fantastisk!

Denne cookie dough opskrift er bestemt ikke en sund en af slagsen, så er du sukkerforskrækket, på slankekur eller ligende, så vil jeg nok ikke anbefale den. Men hvis du ikke har noget imod sukker eller skal have en cheat-day, så go crazy! Den smager virkelig fantastisk, og så er det en super nem dessert at lave.

Læs også: opskrift på lækker morgenmadscrumble og lækker chokolade- og karamelkage.

Cookie dough kage med is

Opskrift på cookie dough

Lavet i et ovnfastfad med en diameter på 14 cm
Samlet tilberedningstid: 40-50 minutter

Det skal du bruge:

  • 70 g brun farin
  • 45 g sukker
  • 65 g blødt smør
  • 1 æg
  • 2 tsk vaniljepulver
  • 1 tsk bagepulver
  • 75 g hvedemel
  • 1 nip salt
  • 80 g mørk chokolade (eller mørk og hvid)

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 160 grader varmluft
  2. Pisk sukker, brun farin og smør sammen i en skål
  3. Pisk ægget sammen med ovenstående masse
  4. Si hvedemel, bagepulver og vaniljepulver ned i skålen og rør rundt
  5. Hak chokoladen i både små og store stykker
  6. Vend forsigtigt chokoladestykkerne ned i dejen
  7. Hæld dejen over i et ovnfast fad, som er smurt med lidt smør, så dejen ikke sætter sig fast.
  8. Sæt fadet ind i ovnen og bag (cirka 35-40 minutter). Dejen skal ikke blive fuldkommen færdig. Hvis du stikker en gaffel ned, skal der sidde en lille smule dej på.
  9. Lad kagen hvile i 5-10 minutter, så den når at ‘sætte’ sig lidt
  10. Server desserten lunken med et par kugler is oven på

Tip: opskriften kan ganges op og laves i en springform med en diameter på cirka 24 cm. Til min fødselsdag serverede vi denne cookie dough i en springform med en masse is. Det var et hit blandt gæsterne!

Cookie dough kage med is

Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram & Bloglovin’

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *