Jeres tips til USA

posted in: Rejse, Tips | 10

1 Jeg spurgte for efterhånden to måneder siden efter USA tips fra mine søde følgere på Instagram. Man kan sikkert sige meget dårligt om de sociale medier, og meget af det er uden tvivl også berettiget. Men der er altså også gode ting ved de sociale medier, såsom man kan spørge folk om tips og det så bare vælter ind fra bekendte og fremmede med gode tips til USA. Så tak til jer ! Det varmer mit hjerte, at folk er så søde og hjælpsomme – også selvom man ikke kender hinanden.

Jeg har kunne fornemme, at flere af jer, særligt mine instagram-følgere, enten overvejer eller skal en tur til det vestlige USA. Derfor tænkte jeg, at jeg ville dele nogle af alle de gode tips, som jeg har fået med jer her på bloggen. Jeg lister dem efter de mest tippede først.

Hvis I har tips til USA, både do’s and dont’s, så vil vi meget gerne høre dem. Også hvis I er uenige i noget af nedenstående, for vi vil gerne have flest mulige perspektiver. Så del meget gerne i kommentarsporet, hvis I har tips til USA eller hvad I selv ville besøge, hvis I skulle til USA og hvorfor.

1 – San Francisco 

Det er uden tvivl den by, som flest af kommentarerne og de private beskeder omhandler nemlig: San Francisco. Flere har berettet om, at det er deres ynglings by i USA eller i hvert fald det vestlige USA. Golden Gate Bridge bliver selvfølgelig nævnt af mange, og den er også et klart must, som vi skal besøge. Vi har allerede planlagt, at vi skal besøge San Francisco, så det er dejligt at høre flere har været glade for at besøge byen.

Morgenmad på Sweet Maple er blevet foreslået af søde @vidunderligevirvar, som simpelthen er kommet med så mange tips til vores tur. Hun skrev, at hvis man vil besøge Sweet Maple, skal man komme, når de åbner for at undgå for lang kø. Hun har en blog, hvor hun skriver om hendes oplevelser i særligt San Francisco – helt sikkert et kig værd. I kan finde hendes blog lige her. Vi har i hvert fald noteret os flere af hendes tips.

Andre anbefaler: Alcatraz, Pier 39 (for at se søløver), Spark Social San Francisco – et sted med food trucks, bålsteder og god stemning, Muir Woods, Picnic at the Presido (vist kun om søndagen),
Overnatning: De fleste af jer anbefaler et sted mellem 3-5 dage.

 

2 – Yellowstone

Faktisk lyder jeres anbefalninger ganske simpelt på “I skal se Yellowstone”. Heldigvis står Yellowstone allerede på vores must-see liste, så det er allerede besluttet, at vi skal derhen. Generelt lyder mange anbefalinger på netop nationalparkerne, som hver især skulle have deres unikke kendetegn. Vi overvejer at købe et “America The Beautiful Passes” – et besøgspas til næsten alle USAs nationalparker. Passet koster 80 dollars, og det koster omkring 25-30 dollars pr. nationalpark, så hvis man vil besøge mere end to nationalparker, kan det klart betale sig at købe et. I kan læse mere om passet lige her.
Overnatning: Anbefalingerne lyder på mellem 2-3 overnatninger.

 

3 – Yosemite 

Yosemite og Yellowstone er faktisk foreslået lige mange gange, så det var alfabetet, som bestemte rækkefølgen – man er vel universitetsstuderende. Yosemite skulle have nogle fantastiske smukke vandfald, men et par af jer har sagt, at de dog kan være mindre eller helt udtørret i sommermånederne, så det skal man lige være opmærksom på.
Flere har berettet om, at man lige skal være obs på vejrforholdende, da der kan forekomme skovbrande og flere veje kan lukke grundet vejret.
Overnatning: Helst to overnatninger

 

4 – Grand Canyon 

Grand Canyon er også rimelig ofte nævnt. Flere foreslår en helikoptertur over Grand Canyon. Det skulle være dyrt, men de af jer, som har gjort det, har skrevet eller sagt, at det var dét værd.
Overnatning: 1-2 overnatninger

45ee3141-b57c-4c3e-8101-3d2aa5e7ec9d

5 – Las Vegas

Ud fra tippene er det en by, som bare skal opleves, men samtidig skal man ikke bruge mere end 2 dage der, for man får hurtigt nok. Jeg har fået fortalt, at man skal gøre sig selv den tjeneste at gå ind på de forskellige store hoteller. Flere af hotellerne har et tema kørende, hvor det forestiller eksempelvis Venedig, New York, Egypten osv. Det skulle være alt for meget, men det skulle virkelig også være en oplevelse. Og generelt lyder jeres anbefalinger på, at Las Vegas bare er lidt for meget af det hele, så det skal man være forberedt på.

OBS! Pas på varmen. Flere har sagt til mig, at det bliver ufatteligt varmt i Las Vegas, og man skal passe på hedeslag. Søde @biancasverden kom med en masse tip ift. Las Vegas, og har bl.a. advaret om netop varmen. På grund af varmen (vi rejser i juli) har hun anbefalet, at vi vælger det indendørs outlet, når vi er der – for det andet er simpelthen for varmt.
Overnatning: 1-2 overnatninger

 

6 – Los Angeles 

Flere har sagt, at LA er overvurderet, og man nemt spilder sin tid der. I er flere, som har skrevet til mig, at to dage er rigeligt i LA. Dog har næsten alle, der har skrevet om LA foreslået Venice Beach. Der skulle være en ret fantastisk stemning dér. Vi er blevet foreslået at tage ind i TCL Chinese Theatre – det skulle være en vildere oplevelse at gå i biografen dér end i de danske biografer.
Overnatning: 2-4 overnatninger. I er lidt uenige om, hvor meget der er at se i LA, men ingen har (endnu) foreslået et bruge mere end 4 dage der.

 

7 – Seattle 

Til min store overraskelse har jeg faktisk kun fået to tips om Seattle. Ud fra, hvad jeg har læst mig frem til er Seattle generelt en overset by, når man besøger USA, hvilket jeg synes er pudsigt, for det var en af de første, som vi snakkede om. De to, som dog har tippet om Seattle har skrevet, at det er en virkelig hyggelig og flot by, som man klart bør besøge. Begge nævner Pike Place Market, så det lyder som et klart must, at man besøger dette, hvis man er i Seattle.
Vi overvejer at tage på en bådtur for at se hvaler, når vi (forhåbentlig) besøger Seattle. Er der nogle, som har erfaringer med det?
Overnatning: ?

 

8 – Vancouver

Derudover har flere foreslået at besøge Vancouver. Det var oprindeligt også vores plan, at vi skulle et par dage til Vancouver, men vi har besluttet, at den her tur bliver en ren USA-tur. Vi synes simpelthen, at der er for meget at se i Canada til, at vi vil ‘nøjes’ med et par dage der. Vi har derfor snakket om planlægge en rejse udelukkende til Canada, da det ud fra jeres tip lyder som om der er rigeligt at se dér.
Overnatning: ?

5

 Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

10 Responses

  1. Dinah

    Sikke mange gode tips! Får helt lyst til at besøge USA igen 😀 Sidste sommer var jeg på roadtrip ned langs vestkysten, hvilket var en kæmpe oplevelse!
    Her var jeg blandt andet i Seattle, San Fransisco og LA. Udover alle de gode foreslag du har skrevet om kan jeg anbefale at opleve:
    – The Haight i San Fransisco. Det er et område med en masse alternative butikker og “hippier”. Ret sjovt at opleve. Hvis man er til vintage butikker er det område også rent paradis 😉
    – Redwood National Park, der ligger i Californien. Her kan man finde nogle af verdens største og ældste træer. Det er et ret imponerende syn!
    – Solvang, som også går underbetegnelsen Dansker byen er også ret sjov at opleve.

    Jeg har lavet en lille rejseberetning om min tur til USA du kan finde her: http://dinahmalene.bloggersdelight.dk/2017/08/04/rejseguide-us-roadtrip-langs-vestkysten/

    Næste gang kunne jeg vildt godt tænke mig at besøge nogle af sydstaterne!

    // Dinah

    • Sara

      Hej Dinah.

      Tusind tak for din søde kommentar. Åh jeg kunne godt forestille mig, at man mindes tilbage, når man læser omkring det.

      Hvad synes du om Seattle? Jeg har nemlig ikke hørt om mange, som har besøgt den by.

      Det lyder som en mega fed tur. Og tusind tak for dine tips – de er noteret 🙂

      Min første gang i USA var en uge i vinterferien, hvor vi var i Miami – her besøgte vi Everglades, som var en fantastisk oplevelse. Mit andet besøg med USA var østkysten, som også klart kan anbefales. Og nu venter vestkysen, som jeg glæder mig så meget til og endnu mere, når folk melder tilbage, at det var en kæmpe oplevelse, som du skriver, at være afsted på sådan en roadtrip 🙂

  2. Camilla

    Sikke nogle fine tips, du har fået! Hvor er det bare en god idé at samle op på alle de tips, du har fået gennem Instagram, så alle har mulighed for at bruge dem (:
    Selv kan jeg desværre ikke hjælpe så meget, da jeg endnu ikke har været på vestkysten. Jeg har familie i Texas og har gået i skole i Arkansas, så jeg er kun kommet på de kanter, når jeg er rejst til USA.
    Men til sommer skal jeg på et 3 uger langt roadtrip i Canada, hvor jeg blandt andet skal forbi Vancouver og over grænsen til Seattle, så der vil jeg benytte mig af de par tips, du har fået hertil. Vores tur bliver generelt meget fokuseret på natur, da vi skal campere det meste af turen. Derfor har jeg kunne læse mig frem til, at Olympic National Park er et sted, man ikke må gå glib af, hvis man kommer forbi Seattle (:

    • Sara

      Tusind tak. jeg tænkte nemlig, at jeg ligeså godt kunne dele nogle af alle de gode tips, som jeg har fået. Hvem ved, måske sidder der nogle ude bag skærmen, som kan bruge dem 🙂

      Hvordan er Texas? Det lyder da mega spændende, at du har gået i skole i Arkansas.

      Fedt med Canada, jeg håber, du deler ud med tips derfra. Vi planlægger nemlig i nær fremtid også at lave en tur til Canada. Uh Olympic National Park – det må jeg lige kigge nærmere på – tusind tak for tippet !

  3. Victoria (Nordombord)

    Tusind tak for gode tips! Vi rejser til Californien i april og satser på et roadtrip langs Highway 1 + et par nationalparker inde i landet, så det er dejligt med nogle anbefalinger 🙂

    • Sara

      Det var da så lidt!
      Laver I en guide fra jeres tur i Californien?

      Har lige været forbi jeres hjemmeside – den er virkelig flot 🙂

        • Sara

          Jeg glæder mig til at læse med ! Forhåbentlig kan I give et par tips videre.

          Dejligt I havde en fantastisk tur – jeg glæder mig virkelig også til vi skal afsted 🙂

    • Sara

      Tusind tak <3 Vi har i hvert fald noteret dem alle, og så må vi se, hvilke af dem vi har tid til 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *