Gaveideer til bedsteforældrene

posted in: Inspiration | 0

Denne søndag fortsætter gaveideføljetonen vane tro, og det er altså allerede den 7. af slagsen, og det betyder, at det også snart er jul. Faktisk er der præcis 13 dage til juleaften. Jeg synes godt nok, at december er fløjet væk. Dagens gaveideer er nok til de sværeste i familien nemlig bedsteforældrene. Jeg synes altid det er så svært at finde noget til bedsteforældre, da de sjældent mangler noget eller har alverdens ønsker eller ikke føler børnebørnene skal bruge penge på dem (det er faktisk nok mest den der er den rigtige årsag). Alligevel har jeg prøvet at finde på nogle ideer, som vil kunne glæde de fleste bedsteforældrene og den ene glæder i sidste ende dig selv – faktisk rigtig meget.

Hvis du er gået glip af de andre gaveidé indlæg, så kan du finde dem her:

Gaveideer til kaffeelskerenGaveideer til de travle typer, Gaveideer til den eventyrlystne, Gaveideer til bogelskerenGaveideer til juleelskeren & Gaveideer til bolignørden


untitled-21. Personlig bordskåner her / 2. Fortæl nu – serien her (tip til tilbud længere nede i indlægget) / 3. Vin her / 4. Hjertepuslespil her /
5. Klippekort her /

Nå, men hvad giver man altså lige de der bedste forældre? Mange, og det er ikke kun bedsteforældre, vil altid blive glad for en god vin, og selvom det er en super gaveidé, og jeg har taget den med, så er jeg selv typen, som godt kan lide at give en gave, som er lidt mere end ‘bare’ vin. Og hertil fandt jeg forleden en hjemmeside med alt, hvad hjertet kan begære af personlige gaver – du kan se det lige her. Du kan lave et forklæde, et hjertepuslespil, en bordskåner – alt sammen med personlige billeder. Vi gav min farmor det ene år en kalender med billeder af diverse familiemedlemmer og familiebegivenheder – det bragte stor glæde, så jeg vil næsten turde love, at den personlige gave altid er et hit. Derudover har jeg selv givet denne bog til min bedste (farmor), og jeg glæder mig sådan til at modtage den retur. Ja, jeg ved godt det er lidt en mærkelig gave, men jeg synes ideen er så sød med at man lærer dem bedre at kende.

Et lille tip: Netto har bøger fra ‘Fortæl nu -serien‘ på tilbud til 79 kroner, tilbuddet gælder til og med fredag – det er en god besparelse ellers koster de normalt 199 kroner.

En anden idé kunne være et klippekort. Jeg er medlem af gruppe på Facebook, hvor man deler sine kreative ideer, og der så jeg forleden, at en havde lavet et klippekort, hvor hun tilbød at støv suge, tørre støv af, handle ind osv. – virkelig sødt, koster ikke noget – andet end din tid, og det er nok det mest værdifulde man kan give – sin tid! Generelt tror jeg det med, at man viser interesse for bedsteforældrene er noget som vækker kæmpe glæde. Nogle gange kan man i den travle hverdag måske godt have tendens til at glemme dem og generelt ens familie lidt – så husk at bruge tid med dem, man ved altså ikke, hvor længe de eller en selv er her – så husk at værdsætte dem og vise kærligheden, inden det er for sent. En gaveidé kunne også være et gavekort, hvor man inviterer dem på middag, enten hos sig selv eller på en restaurant. Jeg elsker i hvert fald, når jeg er til middag hos min bedste – det er så hyggeligt, og vi får altid snakket enormt meget. I år har jeg sammen med mine kusiner og min bror lavet en anderledes julegave til min farmor – vi har nemlig givet hende en pakkekalender, så rækker glæden meget længere. Ikke fordi det var nemmere at finde 24 gaver, men det er lidt hyggeligt, og mon ikke det allerede er en tradition – hun blev i hvert fald glad for den, så det kan også anbefales at gøre i stedet for at give en stor gave, så spred glæden udover endnu flere dage – det gør også, at december for nogle måske ikke er så trist og grå. Min mor gjorde det samme med min mormor, som tilsidst sad i kørestol og ikke kunne særlig meget, og der vakte det kæmpe glæde i hendes decembermåned, at hun havde de gaver at se frem til. Jeg kan selvfølgelig ikke afsløre, hvad vi har givet min farmor i gaverne, da hun muligvis læser med herinde. Men jeg skal nok afsløre det efter jul – så kan du få ideer til det, hvis du ønsker at lave en næste år.

dsc_8891

VIND julegave til dig selv eller dine kære lige her – konkurrencen slutter d.17/12 – så skynd dig!

Hvis du gerne vil lave gaverne til bedsteforældrene selv, så lavede jeg for to uger siden de magneter, som I kan se på ovenstående billedet, de er super nemme at lave, koster ikke alverdens og vil formentlig vække stor glæde hos de fleste bedsteforældre – I kan finde guide til dem lige her. Det var lige et par tip herfra til gaveideer til bedsteforældrene. Jeg håber, at I kunne bruge nogle af dem og lade jer blive inspireret, og ellers lad mig endelig høre, hvad I ‘plejer’ at købe til bedsteforældrene, for jeg synes altså, de er svære at finde gaver til – så vil meget gerne høre jeres foreslag.

Et lille tip nr. 2: hvis du tænker på at give et ur i julegave, så smut forbi søde Frejjack.com, hvor hun deler en personlig rabatkode, hvor man kan spare 15% på ure – og der er virkelig mange fine!

Vil du have seneste nyt fra bloggen & altid holdes opdateret, så kan du følge bloggen på:
Facebook, Instagram Bloglovin’ 

Indlægget indeholder affiliate links

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *